30 Elever fra Jyderup Realskoles ældste klasser har med støtte fra skolens Skolefond udflugt til Norge 25. juni. Turen går i Kr. Nielsens turistbus og går ad nogenlunde samme rute som i fjord. Turen varer i 10 dage1 Fra Jyderup Realskoles Norges tur Munter rejsebeskrivelse fra en af deltagerne. Fra en af eleverne på Jyderup Realskoles Norgestur har vi modtaget et rejsebrev, hvori først skildres turen gennem Sverige. Ved 6-tiden var vi kommet til den norske grænse, hvor vi alle gik over broen fra Sverige til Norge. Det var et storslået landskab, der viste sig ved grænse elvens bulder, med mægtige bjerge bevokset med granskove. Hen ad aften ankom vi til rejsens første bestemmelsessted, Halden. Næste morgen var vi en tur oppe på fæstningen "Frederikssten", hvor Karl XII faldt i et slag. Oppe fra de gamle ruiner var der en smuk udsigt over byen og omegnen. Efter at have set det kørte vi til Højdalsenø, en tur på 275 km. På vejen så vi pragtfulde fosser strømme ned gennem bjergenes granskove. Vandfald, rivende strøm og høje stejle klipper Fra Højdalsenø gik turen til Hordaltun i Røldal. Her så vi mægtige, høje bjerge med sne på skråningerne. Heroppe var skoven kun forkrøblede træer, og mellem de store sten på den nøgne fjeldmark sås store flokke af får og geder. Mange steder var folkene i nationaldragter, og i Hordaltun fotograferede vi to små piger i flotte dragter med mørkeblå nederdele, hvide bluser, forklæde med borter, røde veste og huer overbroderet med perler og masser af smykker. Med solen skinnende fra en skyfri himmel drog vi mandag morgen af sted fra Hordaltun. På vejen kom vi til, det kæmpemæssige vandfald Lätefoss, der har så mægtigt et brus, at man bliver helt oversprøjtet, når man står på vejen foran det. Turen gik stadig højt oppe i bjergene langs med bratte afgrunde og ud og ind i lange, mørke tunneler. Ved 5-tiden kom vi til en brat skrænt på 28 m, i hvis afgrund et 180 m højt vandfald styrtede ned ad stejle klipper med voldsom kraft - det var et flot syn. Vi ankom til Dynaut kl. 19, trætte og møre efter en lang og for chaufføren særdeles besværlig køretur ad smalle, snoede fjeldveje, hvor vor chaufførs ualmindelige køreevne blev udsat for en hård prøve. Efter at have fået alle fordelte på deres respektive værelser (og pigerne skulle selvfølgelig have de bedste) kom vi til det sidste punkt på dagens program, men ikke det mindst væsentlige, nemlig aftensmaden. Den medbragte "madkurv" Med megen møje og besvær slæbte vi vort dertil indrettede spisekammer i form af en stor, tung og klodset trækuffert ind i en ikke alt for komfortabel spisesal, nemlig et vaskehus, men humøret var højt, og under glade og muntre strofer gik pigerne i gang med at tilberede vor mere eller mindre tykke "klemmer" med fedt eller smør og leverpostej, spegepølse, marmelade, ost m.m. Efter at have gumlet de sædvanlige 32 gange, måske flere, blev vi omsider færdige med den udmærkede aftensmad. Nu meldte sig straks det støre spørgsmål; Hvad skulle vi lave om aftenen? Dette blev imidlertid hurtigt klaret, thi alle eleverne havde får foregående år fået nys om, at man her kunne lave et bål på åben estrade. Bål på åben fjeldmark For at blive optaget i orkestret skulle man være forsynet med vaskebræt, vaskebalje, redekam saxofon - i for af et gammelt ugeblad - eller være i besiddelse af en fantastisk fin sangstemme. Forsynet med en taktstok, d.v.s. en ganske almindelig træpind, entrede kapelmester Kyhnæb dirigentpodiet, men forvirret og ør i hoved måtte kapelmesteren til sidst give op og slå af. Alle orkestermedlemmerne fik deres afsked på gråt papir, og et ny blev sammensat. Medlemmer var refrainsangeren Svend Erik, saxofonisten hr. Kyhnæb, redekam Irma Lohmann, Hans-Christian, Jørgen, vaskebrætstrygere Leif og Ole. Til tonerne af forskellige døgnmelodier dansede og morede vi os godt, og trods regn og striden blæst gik dansen lystigt på den åbne fjeldmark. Trods alt var der dog en, som tænkte på musikernes helbred, og det var den lille, lyslokkede Anne-Kirsten, som bandt blomstrede tørklæder omkring deres halse, da de ellers ville være blevet hæse. Solisten Svend Erik sluttede første afdeling af festlighederne med en særdeles smuk aftensang. Da vejrguderne ikke var os gunstige, inviterede vor værtinde os til at sidde inde i opholdsstuen, hvor der fandtes dejlige, bløde lænestole og ottoman, som kunne tilfredsstille vore møre og trætte lemmer... hun hentede strakt træ, og snart efter blussede flammerne livligt i den smukke pejse, flammerne fra pejsen bredte smukt skær og en hyggelig atmosfære rundt i sten. For at glæde Nordmændene og os selv sang Svend Erik nogle smukke, stemningsfulde sange, og vi sluttede denne hyggelige aften med at synge henholdsvis den norske og den danske nationalsang. Derefter gik vi til køjs. Efter en udmærket nattesøvn kom vi på benene igen kl. 8, og straks begav vi os til vor i al beskedenhed komfortable spisesal, vaskehuset. Formiddagen gik med fodture i de smukke omgivelser, de nøgne fjelde, Sneregionernes land, og efter en særdeles smagfuld middagsmad, nemlig rensdyrlabskovs, begyndte rejsen for vort næste mål, Notodden. En oplevelse rigere kørte vi nu mod de frodigere bevoksede dale, dale igen. Det er dog ikke alene os, der bliver lidt sløve af al den megen kørsel, thi selv førerne, det være sig buschauffør som rejsechauffør, nemlig Svend Erik og Hr. Vang Petersen, for da vi på vejen ned fra Dynaut passerede igennem en tunnel i fjeldene, udspandt sig følgende replik mellem de to ovennævnte: Svend Erik; Puhh.. det er sør'me en mørk tunnel, vi kører igennem. Vi kan ikke engang se lygterne brænde. Vang Petersen: Vi må hellere stå af og tænde en tændstik for at se, om der er lys i dem! Kl. 20 ankom vi til vort bestemmelsessted, Notodden. Alt i alt her forholdet mellem eleverne og chaufføren under hele turen været det bedst mulige, f.eks. har drengene altid stillet sig til disposition, når der skulle vaskes bil, gøres rent, læsses osv., og pigerne har altid været med til madlavning, så hele flokken faktisk er kommet til at udgøre en stor familie. Venlig hilsen til alle i Jyderup. Anne-Lise Larsen2 Realskoleelever oplevede solformørkelse Hjemme igen efter 10 dejlige dage. Realskolens elever er nu hjemme igen fra Norgesturen og en af dem fortæller følgende om sidste del af rejsen. Onsdag aften ankom vi til Notodden og alle fik lejlighed til at se byen ingen sengetid. Pludselig kom et lyst hoved i tanke om, at det næste dag var Svend Erik Ahlers fødselsdag, og nu fik vi travlt med at skrabe "moneter" sammen til en gave. De fire der skulle købe gaven, kom slemt i knibe fordi de kom for sent hjem, men Vang Petersen faldt dog hurtigt til ro. Næste morgen mødte alle op kl. 9 for at vække Svend Erik, man ak, da sad han allerede smilende i vognen, og havde været vågen længe. Vi overrakte gaven og senere gav de voksen ham en bog hvori alle deltagerne på turen skrev deres navne. I dejligt solskin startede vi for at se Kongsberg sølvmine. Her blev vi "læsset" ind i et tog med små vogne og blev bevæbnet med en lille lampe. Vi kørte ind i en tre km lang tunnel, der var mørk og kold, og først efter at vi havde gået omkring i sølvminen en times tid kom vi igen ud i det herlige solskinsvejr - dobbelt påskønnelsesværdi efter den tur. I selve byen - Kongsberg - spiste vi til middag og beså den smukke kirke, og så kom det spændende øjeblik da vi skulle opleve total solformørkelse. Vi var alle sammen meget interesserede og huggede filmstrimler fra hinanden for at se solen. Da det var helt mørkt sås flere stjerner på den dunkle himmel. Det var en oplevelse. I Drammen skulle vi bese kirken, men det var desværre lukket, og til trøst gav vores fødselsdagsbarn en is til hver af os. På vej mod Oslo var vi inde og se en typisk norsk bondegård og nåede ved 18-tiden vort bestemmelsessted: Møllegårdens skole. Da klemmerne var fortæret gik vi ud for at se den skønne "Vigelandsparken", hvor der var et pragtfuldt springvand. Da vi kom til ro på skolens gulv, gik snakken livligt om alt hvad vi havde oplevet, og næste morgen vågnede vi op til endnu en dejlig dag med besøg på Nordens største skihopbakke ved Holmenkollen. På en fin restaurant i nærheden flottede Hr. Petersen sig med at give en "drink" til hver. Efter et hvil sejlede vi til frilandsmuseet, hvor vi så en mængde gamle huse, som blev fremvist af kvinder i nationaldragt. Vi fik derefter så travlt, at vi tog en bus hjem, men Lohmann var for ilsom og "glemte" at få sit ene lange ben med - det sad fast i døren! Vore sidste penge brændte på lommen og fredag morgen gik vi alle ud for at handle med ordre om at være tilbage kl. 10 hos den præcise Svend Erik. Så rullede vi videre, spiste til middag i en hyggelig bondestuen i en lille by, og nåede hen ad aften til Troldhätten i Sverige. I den skønne aften fik vi selv lov til at gå omkring og se på sluserne, men kun to piger havde energi til at gå helt derud. Lørdag morgen gik det hjemad - en tur på 450 km og kun med rast på madstederne, hvor vi fik sodavand (eller når vi "skulle i skoven") I strålende humør var vi ved 17-tiden hjemme igen i Jyderup. Vi har alle været lykkelige og glade for de dejlige dage og siger Tak til vore flinke førere og kække chauffører. Inge Lise Jørgensen3 Samme tur men fra anden avis Jyderup Realskoles Norgestur Jyderup Realskoles udenlandsrejse foregår i dagene 25. juni til 4. juli til Norge med 30 elever fra skolens 4. mellemklasse. Til bal på fjeldet med vaskebrætsstrygere. Rejebrev fra Jyderup Realskoles Norgestur. Fra en af eleverne på Jyderup Realskoles Norgestur har vi modtaget et rejsebrev: Efter vi var startet fra Jyderup tidligt om morgenen i silende regn, kørte vi ad de sjællandske landeveje til Helsingør, hvor vi havde en lille times tid til at bese byen. Derefter sejlede vi over sundet til Helsingborg og kørte gennem Sverige. Jo højere vi kom nordpå, jo mere forandrede landskabet sig fra flade marker til høje bakker og stejle fjelde. Ved 18-tiden gik vi over den svensk-norske grænse og ud på aftenen nåede vi rejsens første bestemmelsessted, Halden. Næste morgen var vi en tur oppe på fæstningen "Frederikssten" hvor Karl XII faldt i et slag. Oppe fra de gamle ruiner var der en storslået udsigt over byen og omegnen. Derefter kørte vi til Høydalsmo, en tur på 75 km. På vejen dertil så vi pragtfulde fosse strømmende gennem bjergenes granskove, vandfald, rivende strømme og stejle klipper. Fra Høydalsmo gik turen til Røldal, hvor vi i Hordatun fotograferede to små piger i nationaldragter. Med solen skinnende fra en skyfri himmel drog vi mandag morgen videre forbi det kæmpemassige vandfald Lätefoss og højere op i bjergene. Ved 17-tiden kom vi til en brat skrænt på 280 meter, i hvis afgrund et 180 meter højt vandfald styrtede med voldsom kraft. Det var et flot syn. Vi ankom til Dyanut kl. 19, trætte og møre efter den besværlige køretur. Med besvær slæbte vort spisekammer - en stor, klodset trækuffert - ind i en ikke særlig komfortabel spisesal, nemlig et vaskehus, og pigerne gik i gang med at smøre klemmer. Om aftenen havde vi bal på åben estrade, hvor orkestermedlemmerne var forsynet med vaskebræt, vaskebalje, redekam, "ugeblads-saxofon" og andre mærkværdigheder. Bassaxofonisten Poul Simonsen kunne ikke følge takten og forvirret og ør i hovedet måtte kapelmester Kyhnæb til sidst give op og afskedige orkestermedlemmerne. Et nyt orkester blev sammensat af refrænsanger Sven Erik, saxofonisten Kyhnæb, redekamspillerne Irma, Lohamnn, Hans-Christian, Jørgen, vaskebrætstrygerne Leif og Ole. Senere på aftenen tændte vor værtinde op i pejsen, og vi hyggede os. Næste formiddag gik med forture i de smukke omgivelser. Til middag fik vi rensdyrlabskovs, og derefter fortsatte rejsen mod Notodden, hvortil vi ankom kl. 20 Hilsen til alle i Jyderup Anne-Lise Larsen4 Begivenhedsrig Norgestur Trætte og mætte af indtryk nåede eleverne fra Jyderup Realskoles 4. mellem lørdag eftermiddag tilbage til Jyderup efter en 10-dages tur i Norge og Sverige. Efter de første dages festlige oplevelser, som refereredes i et rejsebrev fra en af eleverne, kom man onsdag aften til Notodden. Torsdag besøgtes sølvminerne i Kongsberg, og man oplevede solformørkelsen, der her var total. Så tog turistbilen atter kurs mod Danmark, men undervejs besøgtes en norsk bondegård, Vigelandsparken, Holmenkollen og andre seværdigheder i Oslo, og på turen gennem Sverige Troldhättan5 |